2. division -B.93-profil er ikke i tvivl: Har den bedste trup i 2. division
Foto: Shelby Murphy Figueroa/Unsplash
2023-04-11 10:38:46
Foto: Shelby Murphy Figueroa/Unsplash

B.93-profil er ikke i tvivl: Har den bedste trup i 2. division

B.93-profilen Simon Wæver siger til bold.dk, at han drømmer om at rykke op i NordicBet Ligaen, og han mener, at de andre hold i 2. division ikke kan hamle op med Østerbro-klubbens trup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i København (Østerbro Stadion)
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

B93

3 - 1

HIK

21'
1 – 0
Emmanuel Ogude
Mål
28'
2 – 0
Frederik Høgh Jensen
Mål
31'
2 – 1
Roni Arabaci
Mål
68'
3 – 1
Simon Wæver
Mål

B.93 duellerede mod HIK i mandagens opgør på Østerbro Stadion, og det slap hjemmeholdet bedst fra, da Østerbro-klubben vandt med 3-1. 

B.93-profilen Simon Wæver siger til bold.dk, at mandskabet styrede kampen fint, selvom det ikke var en velspillende kamp. 

- Det var ikke vores bedste kamp, men jeg synes, at vi var gode til, selvom vi ikke spillede på vores topniveau, at styre kampen på nær lige 10-15 minutter i slutningen af første halvleg, hvor det blev meget omstillingsbold. 

- I anden halvleg gav vi lidt initiativ væk, men jeg synes, at vi spillede ret godt, og vi fik skabt klart flere chancer, end de gjorde, siger Simon Wæver til bold.dk. 

Da Aarhus Fremad tabte point til FC Roskilde, betyder sejren, at B.93 ender som vinder af grundspillet af 2. division. 

Wæver fortæller, at B.93 har store oprykningsdrømme, og han mener, at B.93 har den stærkeste trup i 2. division. 

- Det er selvfølgelig vores mål at være nummer ét, men to point er ikke meget og en pude. Vi har snakket om, at vi skal ud at jagte, og vi har snakket om, hvor hurtigt sådan et slutspil vender. Man er nødt til at skaffe sig tre point hver gang for at rykke sig, siger B.93-profilen og tilføjer.

- Vi har en utrolig stærk trup. Det tror jeg ikke, at de andre hold kan hamle op med. Vi har 20 mand, der kan starte inde på nærmest samtlige hold i rækken.

Oprykning vil betyde meget
Wæver har gjort sig meget bemærket i B.93, og det har betydet, at Sønderjyske har sat kløerne i ham fra den kommende sæson. 

Det vil betyde meget for backen at afslutte opholdet i B.93 med en oprykning til NordicBet Ligaen. 

- Nu har jeg været i tre år, og det er alle de seniorår, hvor jeg har spillet i Danmark. Det er en klub, der har taget imod mig med åbne arme både i klubhuset og på tribunen, og jeg har et hjem her i København, så det vil betyde utrolig meget at få B.93 i 1. division, siger Simon Wæver til bold.dk

Simon Wæver kom til B.93 i sommeren 2020, og han har tidligere været en del af Lyngby, FC Rudersdal samt amerikanske Purple Aces, Indiana Hoosier og Toronto.

Simon Wæver leverede en akrobatisk jubelscene i forbindelse med hans mål til 3-1, og den kan du se lige her. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

B93

3 - 1

HIK

21'
1 – 0
Emmanuel Ogude
Mål
28'
2 – 0
Frederik Høgh Jensen
Mål
31'
2 – 1
Roni Arabaci
Mål
68'
3 – 1
Simon Wæver
Mål
Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer