Debatten har kørt længe.
Blandt andre Leipzig-anfører Willi Orbán og Tottenham-træner Ange Postecoglou har for nyligt været i medierne for at ytre deres holdning om, at fodboldspillere er for hårdt belastet med for mange kampe.
Atlético Madrids cheftræner, Diego Simeone, er dog ikke enig i kritikken.
- Jeg går ikke op i det. Vi accepterer det, der er. Da vi skulle spille i Bilbao, var alle ligeglade, siger Simeone ifølge Football España.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er ligeglade med at skulle spille hver anden dag, hver tredje dag, hver femte dag – du er nødt til at respektere folk, der arbejder hårdt. Man bør respektere deres arbejde, for de gør det rigtig godt.
I denne sæson konkurrerer Atlético Madrid i den spanske liga og pokalturnering samt Champions League.
Søndag er et kæmpeopgør på plakaten for Simeones tropper, når bysbørnene fra Real Madrid kommer forbi.

Atletico Madrid
La Liga










