Atletico kæmper for at hænge på i toppen af La Liga, og snart venter to pokalsemifinaler samt Champions League-opgørene mod Inter.
Flere af de kampe kan blive uden Jose Maria Gimenez til at styre det centrale forsvar, for landsholdsspilleren fra Uruguay er blevet skadet.
Gimenez udgik efter en time i søndagens 2-0-sejr over Valencia, og mandag eftermiddag er Atletico kommet med en opdatering på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her lyder det, at der er tale om en skade i baglåret, men det er endnu uklart, hvor lang tid Jose Maria Gimenez er ude.
Den 29-årige forsvarsspiller har spillet for den spanske hovedstadsklub siden 2013 og står i alt noteret for 308 kampe.
Atletico er aktuelt på tredjepladsen i La Liga med 11 point op til Girona. I pokalsemifinalerne venter Athletic Club.

Atletico Madrid
La Liga






