Moussa Diaby blev i sommeren 2023 hentet til Aston Villa. Franskmanden kostede angiveligt 373 millioner kroner.
Nu meldes han allerede på vej videre.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Diaby på plads i den saudiske klub Al-Ittihad. Klubben skulle allerede have en mundtlig aftale med Villa, og der mangler således kun en underskrevet kontrakt.
Der skulle være tale om en femårig aftale mellem franskmanden og Al-Ittihad.
Ifølge Romano koster kantspilleren 447 millioner kroner. Dermed ligner det, at Birmingham-klubben ender med at tjene en del penge på Diaby.
Franskmanden har spillet hele 54 kampe for Villa, selv om han kun har været der i en enkelt sæson.
Han står noteret for 11 landskampe for Frankrig.

Aston Villa
Premier League









