Arsenal var uden både Jurrien Timber og Takehiro Tomiyasu i generalprøven mod Monaco.
Efter kampen gav manager Mikel Arteta opdateringer på begge.
Den var mest positiv for Timber.
- Det er fint. Han har trænet lidt individuelt, men vi forventer, at han kan træne med resten af truppen i den her uge, fortalte han på et pressemøde.
Helt så god var meldingen om Takehiro Tomiyasu ikke. Japaneren har været ude hele opstarten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror desværre, det kommer til at tage flere uger.
- Han er nødt til at have tålmodighed og arbejde igennem det. Jeg tror, det kommer til at tage uger, siger han.
Fabio Vieira var ligesom Timber heller ikke med mod Monaco. Arteta gav ikke opdatering efter kampen, men før opgøret lød det, at han havde et lille hofteproblem.
Arsenal starter sæsonen på lørdag, hvor Wolverhampton kommer på besøg.

Arsenal
Premier League








