Arsenal har i denne sæson været plaget af skader til profiler som Martin Ødegaard og Bukayo Saka.
Under fraværet af de to stjerner tabte Arsenal den 19. oktober til Bournemouth, mens det i Champions League 'kun' blev til en 1-0-sejr hjemme over Shakhtar Donetsk.
Søndag var Saka tilbage, da Arsenal fik 2-2 hjemme mod Liverpool efter at have været foran to gange.
At det ikke er blevet til lutter sejre på det seneste, må ifølge spanske Mikel Merino ikke begrundes med skaderne i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Skader er en del af spillet, og de kan ikke være en undskyldning for resultaterne.
- Skader har fordele og ulemper. En af fordelene er, at vi ser unge spillere få deres debut og blive involveret. Som klub ønsker man at udvikle unge spillere fra akademiet, give dem muligheder, og man kan se, at dette er en klub, hvor alle er i stand til at gøre et rigtig godt stykke arbejde, selvom vi ikke har vigtige spillere som Martin (Ødegaard, red.) tilgængelige, siger spanieren ifølge The Guardian.
28-årige Mikel Merino døjede selv en skulderskade, da han ankom til Arsenal denne sommer.
Mod Liverpool søndag slog Merino selvsamme skulder, men umiddelbart var han hurtigt klar igen, hvorfor han da også spillede hele 2-2-kampen.

Arsenal
Premier League









