2024-05-09 18:10:33

Arsenal-forlængelse glæder: Vil give tilbage til fansene

Jorginho glæder sig over sin nye kontrakt i Arsenal, hvor han gerne vil give tilbage til fansene, der har vist stor opbakning til den tidligere Chelsea-spiller. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 37. runde

FT

MUN

0 - 1

ARS

Tidligere på torsdagen underskrev Jorginho en ny aftale i Arsenal, der nu holder ham i klubben i yderligere ét år. 

Dermed har den 32-årige italiener fået fremtiden på plads, og det glæder hovedpersonen selv. 

- Jeg er meget glad for at blive, da det er en ære at være en del af denne familie, fortæller Jorginho til Arsenals hjemmeside. 

- Min familie er glade, vi har det godt og der er mere på vej. 

Derfor var det heller ikke nogle lange kontraktforhandlinger, der skulle til, før Jorginho underskrev den nye kontrakt. 

- Der var ikke meget at diskutere, hvis jeg skal være helt ærlig. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Arsenal-forlængelse glæder: Vil give tilbage til fansene
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har det godt i klubben, og at vide, at de gerne vil beholde mig, er meget stort for mig. 

- Jeg synes, jeg har mere at gøre her, så det er derfor, jeg bliver.

Jorginho skiftede i januar 2023 til Arsenal fra lokalrivalerne Chelsea. Derfor har det været vigtigt for italieneren, at fansene har vist den store opbakning - også selvom han kom direkte fra Chelsea. 

- Det betyder meget, og det er også en af grundene til den nye kontrakt - simpelthen at jeg kan og vil give mere tilbage til dem, for de har givet meget til mig. 

- Alt jeg vil er at give tilbage til dem, afslutter Jorginho. 

Jorginho står indtil videre noteret for 51 kampe i Arsenal-trøjen, mens det i Chelsea blev til 213 kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 37. runde

FT

MUN

0 - 1

ARS

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer