2024-05-27 08:56:49

Grædefærdig Van Bommel takker af i Antwerp

Søndag havde Mark Van Bommel sin sidste kamp i spidsen for Royal Antwerp. På det efterfølgende pressemøde var hollænderen meget følelsesladet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere på måneden blev det meldt ud, at Mark Van Bommel var færdig i Royal Antwerp, når sæsonen sluttede.

Det gjorde den søndag, og her gik Van Bommel og co. ud med en flot sejr, da danskerkolonien Anderlecht blev besejret med 3-1.

På det efterfølgende pressemøde var det en meget rørt Van Bommel, der grædende fortalte om sin tid i klubben. 

- Jeg sidder her med en meget stolt følelse. Nogen ser kun kampene, men når man ser, hvad der sker på træningsbanen, hvordan vi interagerer med hinanden hver dag... Det gør mig stolt. Det kommer jeg til at savne.

- Hørte du fansene? Det siger nok. Jeg fik på forhånd at vide, at opbakningen her i klubben er fænomenal, selv når tingene er svære. Jeg glemmer det aldrig, siger Van Bommel, inden han grædende fortsatte: 

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Grædefærdig Van Bommel takker af i Antwerp
Foto: Tom Goyvaerts/AFP/Ritzau Scanpix

- Hvorfor er jeg så følelsesladet? Det er, fordi jeg identificerer mig med denne klub.

- Det sværeste som spiller eller træner er at have empati med en klub. Men når det først lykkes, vil du aldrig miste den igen. Vi har skrevet historie, gutter, siger den tidligere Bayern-spiller. 

Royal Antwerp sluttede sæsonen på sjettepladsen. 

Sidste år førte Van Bommel holdet fra diamantbyen til det belgiske mesterskab for første gang siden 1957. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten