3
96 kampe, 38 mål og og 36 oplæg.
Læg dertil seks trofæer, og så har du facit på Santi Cazorlas tre år i Qatar.
Den 38-årige spanier meddeler via sin Instagram-profil søndag eftermiddag, at hans tid i Al-Sadd er forbi.
Cazorla har spillet for det qatarske mandskab siden 2020, hvor han kom til fra Villarreal.
I sine tre år i ørkenstaten lykkedes det den spanske kreatør at vinde Qatars Super League to gange.
Han var også med til at vinde to Emir Cups, en Qatar League Cup og en Qatar Stars Cup.
Cazorla fortæller ikke, hvorvidt han har tænkt sig at stoppe sin aktive fodboldkarriere, eller om den kommer til at fortsætte andetsteds.


Al-Sadd




