2023-01-08 19:12:58

Trods Rulli-køb: Pasveer har intet hørt om keeper-fremtid

Ajax' nuværende førstevalg Remko Pasveer har intet hørt fra cheftræner Alfred Schreuder til trods for klubbens nylige køb af Geronimo Rulli i Villarreal.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Remko Pasveer har haft en flot sæson i Ajax, hvor det også er blevet til landsholdsdebut for Oranje i en alder af 38 år.

Nu tyder det meste på, at den rutinerede herrers tid som førstevalg mellem stængerne lakker mod enden.

I hvert fald har de forsvarende hollandske mestre netop præsenteret købet af Geronimo Rulli, som hidtil har været førstevalg i buret for Champions League-semifinalisterne fra Villarreal.

Derfor ligger det lidt mellem linjerne, at Pasveer formentlig glider et ryk ned i hierarkiet i Ajax, men det er målmanden ikke blevet informeret om, forklarer han i kølvandet på 1-1-kampen mod Nijmegen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Trods Rulli-køb: Pasveer har intet hørt om keeper-fremtid
Foto: Maurice Van Steen/AFP/Ritzau Scanpix

En journalist fra hollandsk ESPN spurgte Pasveer, hvorvidt kampen var hans sidste som starter, hvortil han svarede.

- I dag startede jeg. Jeg har ikke hørt noget fra cheftræneren endnu, så vi må se. Som jeg altid har sagt, så prøver jeg mit bedste. Jeg er typen, der aldrig giver op, så vi giver den fuld gas fremad.

- Jeg ved ikke, om jeg er skuffet. Det er op til cheftræneren. Nu har jeg ikke hørt noget, så jeg fortsætter med at arbejde for det, jeg har gjort hele sæsonen, og det er at vinde titlen.

Remko Pasveer har i alt stået 280 Æresdivisionskampe i sin karriere.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten