2023-06-08 16:50:49

Ajax-profil slog ud efter fan - tilbudt et forlig på flere karantænedage

Ajax' Steven Berghuis er endt i problemer, efter at han slog ud efter en Twente-fan. Nu har anklageren så tilbudt ham et forligsforslag på tre dages karantæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ajax' Steven Berghuis fik ikke den bedste afslutning på sæsonen.

Den hollandske profil kom nemlig i fokus efter et opgør mod Twente, hvor han slog ud efter en af Twente-fansene.

Nu er det hollandske fodboldforbund så kommet med en status på sagen, hvor anklageren er kommet med et forligsforslag til Berghuis i forhold til en straf.

Det lyder på en karantæne på tre spilledage, hvor den ene er betinget.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Ajax-profil slog ud efter fan -  tilbudt et forlig på flere karantænedage
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Anklageren mener, at Berghuis' opførsel er i strid med KNVB's regler og adfærdskodeks for officiel professionel fodbold, fordi det bringer professionel fodbold og fodbold generelt i miskredit. 

- Anklageren tager i forligsforslaget hensyn til, at Berghuis som spiller har en eksemplarisk funktion, men også at han blev provokeret af groft fornærmende udtalelser, står der på forbundets hjemmeside.

Her bliver der refereret til, at Berghuis reagerede på racistiske tilråb rettet mod Ajax-angriberen Brian Brobbey.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer