



Ajax vandt torsdag 3-1 over AEK Athen i Europa League, og det var med den unge midtstopper Jorrel Hato som anfører.
Hato er trods sine blot 17 år en bærende spiller for Ajax, og derfor tøvede cheftræner John van't Schip heller ikke med at gøre ham til anfører i torsdagens kamp.
- Han er på alle måder den spiller, der har været mest stabil på det seneste, og han har spillet flest kampe, siger Van't Schip ifølge ESPN.
- Selvfølgelig taler han også både engelsk og hollandsk. Derudover er han en knægt, der tager et stort ansvar.
- Det er tradition i Ajax at have unge anførere, kig bare på Matthijs de Ligt og Marco van Basten. Jeg mener, at han er klar til det.
Steven Bergwijn startede sæsonen som anfører under den daværende cheftræner Maurice Stejn, men han var ikke med i torsdagens kamp. Heller ikke Steven Berghuis var med.
Hato har spillet 38 kampe for Ajax' førstehold og fik debut for det hollandske A-landshold i november.


Ajax
Europa League











