2023-07-01 06:30:00

Mortensen måler sig med Rosenberg: De bedste anførere

Uwe Rösler hylder Patrick Mortensen og kalder ham sammen med Markus Rosenberg den bedste anfører, han nogensinde har haft.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCF

0 - 2

AGF

Snart 34-årige Patrick Mortensen er en helt central brik i AGF.

Angriberen endte igen i sidste sæson som klubbens topscorer og har generelt haft kæmpe indflydelse, siden han i 2019 kom til Aarhus fra norske Sarpsborg.

Udover det sportslige bidrager Mortensen også med en masse i omklædningsrummet, og AGF-træner Uwe Rösler finder gerne store ord frem om kaptajnen.

- Før jeg kom til AGF, sagde jeg, at Markus Rosenberg er den bedste anfører, jeg nogensinde har arbejdet med, men så kom jeg hertil og fik Paddy, og han er lige så god som Rosenberg som anfører, siger Rösler, som arbejdede med Rosenberg i Malmö.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mortensen måler sig med Rosenberg: De bedste anførere
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Tyskeren fortsætter om Mortensen:

- Han leder ved at gå forrest og er en leder i omklædningsrummet. Han giver træneren feedback, og det gælder også i forhold til andre spillere. 'Tag et kig på ham, måske var du for hård ved ham, måske har han brug for lidt mere'.

- Vi er hele tiden i dialog for at nå vores mål, og i alle mine klubber har Markus Rosenberg og Patrick Mortensen været de bedste anførere, jeg har haft, siger Rösler.

Patrick Mortensen står i alt noteret for 69 mål i 151 kampe for AGF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCF

0 - 2

AGF

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer