2024-05-09 12:00:00

AGF-stjerne advarede Duelund: 'Du skal ikke løbe!'

Patrick Mortensen indrømmer, at det gør ondt på ham personligt at se, at Mikkel Duelund misser pokalfinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

SIF

1 - 0

AGF

Torsdag er det tid til årets brag i Parken, når AGF og Silkeborg IF tørner sammen i pokalfinalen.

I optakten har Aarhus-klubben været hårdt ramt af skader, og derfor må man blandt andet undvære Mikkel Duelund.

Duelund blev ramt af en skade i anklen, da han efter kort tid på banen mod FC København vrikkede om på den.

Pokaldrømmen blev dermed knust for Duelund, og det er Patrick Mortensen ked af det over.

- Jeg føler med Duelund, som er blevet skadet et par kampe forinden. Det er jo møghamrende ærgerligt, og det er så synd for ham, siger Patrick Mortensen.

Anføreren er selv sluppet helskindet frem til finalen, men han indrømmer dog, at tankerne om en mulig skade har fyldt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -AGF-stjerne advarede Duelund: 'Du skal ikke løbe!'
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg kan jo ikke stå her og lyve og sige, at vi overhovedet ikke har tænkt på det. For det har man jo.

- Men man har også et ansvar overfor logoet, sponsorer og generelt overfor top seks, i forhold til at stille op og forsøge at levere bedst muligt. 

- Om vi har gjort det eller ej, det må vi lade andre om at vurdere, siger Patrick Mortensen. 

Forsøgte at advare Duelund
AGF må derfor undvære Mikkel Duelund i finalen.

Duelund har helt generelt været uheldig med skader i sin tid i Aarhus, og det har også ramt Patrick Mortensen

Gør det ondt på dig, at Mikkel Duelund misser finalen med en skade?

- Ja, det gør det. Det er jeg faktisk drønærgerlig over. Især med det forløb, Duelund har haft, siden han er kommet hjem til Aarhus, hvor der har været ups and downs. Når han har været oppe, har han virkelig været god for os.

- Jeg havde håbet, at han var begyndt at finde melodien igen, og det så rigtig fornuftigt ud. 

Men så skete uheldet for en række uger siden mod FCK i Parken, hvor Mortensen faktisk forsøgte at stoppe Duelund.

- Jeg husker det tydeligt. Jeg kan nærmest huske præcist, hvor på banen jeg stod. Han løb ned og pressede, og jeg råbte, at han ikke skulle løbe, og så fik han skaden. 

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg stod og bandede og svovlede inde i mig selv, fordi jeg selvfølgelig blev pisseirriteret over, at han var så ærgerrig og tog det løb, fordi det var fuldstændigt unødvendigt. 

- Men han gjorde det jo af ren kærlighed, fordi han gerne ville. Vi mistede også en god mand, som jeg er møgærgerlig over, lyder det fra Patrick Mortensen.

Mikkel Duelund må altså følge pokalfinalen fra tribunen af, men flere andre AGF-spillere kan gøre comeback.

Det store spørgsmål er dog bare, hvem det er?

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

SIF

1 - 0

AGF

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten