2023-11-14 11:37:55

Dommer indberetter 'meget ubehagelig oplevelse' - Schjønberg får karantæne

Michael Schjønberg har fået en ekstra karantænedag for at have overtrådt DBU’s adfærdskodeks i forbindelse med og efter sin udvisning i kampen mod FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 11. runde

FT

AGF

1 - 3

THI

Da FC Nordsjællands kvindehold for ti dage siden slog AGF med 2-0, blev Michael Schjønberg udvist efter to gule kort.

Cheftrænerens opførsel i den forbindelse har ført til en indberetning fra kampens dommer, og nu har Fodboldens Disciplinærinstans straffet Schjønberg med en ekstra karantænedag.

Af indberetningen fremgår følgende punkter:

- Dommeren har oplyst, at den anden advarsel blev givet på baggrund af bl.a. cheftrænerens gentagne råb og gestikulationer rettet mod fjerdedommeren.

- Dommeren har oplyst, at cheftræneren efter udvisningen fortsatte med at brokke sig højlydt og pege fingre mod fjerdedommeren. Dommeren har desuden oplyst, at cheftræneren var lang tid om at forlade banen.

- Dommeren har oplyst, at cheftræneren efter kampen opsøgte fjerdedommeren, som oplyste cheftræneren, at cheftræneren ikke måtte opholde sig på spillepladsen og at fjerdedommeren ikke var interesseret i yderligere dialog med cheftræneren, hvilket cheftræneren valgte at ignorere.

- Dommeren har endelig oplyst, at det var en meget ubehagelig oplevelse for kampens fjerdedommer og den ene linjedommer.

Mange kommentarer mod tilskuer
AGF svarer følgende i kendelsen:

- AGF har oplyst, at klubben på vegne af cheftræneren skal beklage, hvis nogle har oplevet hans tilstedeværelse som ubehagelig, idet hændelserne i en kamp og reaktionerne herpå aldrig er rettet mod personerne, men alene mod kendelserne.

- AGF har oplyst, at der kampen igennem sad en tilskuer, som sendte stikpiller og kommentarer mod AGF-bænken, hvoraf mange var rettet mod cheftræneren.

- AGF har oplyst, at der i visse tilfælde blev svaret tilbage fra AGF’s trænerbænk, hvilket dommerteamet ifølge AGF fejlagtigt tror, er rettet mod dem. 

- AGF har desuden oplyst, at situationen omkring den anden advarsel opstår, da fjerdedommeren/hoveddommeren efter AGF’s opfattelse begår en fejl ved at lade en FC Nordsjælland-spiller indtræde på banen i en situation, hvor spilleren får indflydelse på spillet, hvilket ifølge AGF’s opfattelse er i strid med reglerne.

- AGF har desuden oplyst, at cheftræneren almindeligvis udviser stor passion og gestikulerer i løbet af kampe, hvilket gælder i både positive og negative situationer, hvorfor AGF er uforstående overfor, hvordan man kan vurdere, hvornår det er overdrevent.

- AGF har i forhold til situationen omkring den anden advarsel oplyst, at man havde håbet, at der inden tildeling af det andet gule kort, var faldet en mundtlig advarsel om at han skulle sætte sig, hvis han ikke skulle modtage andet gule kort.

- AGF er desuden af den opfattelse, at der ikke går 1.5 minut fra udvisning til at cheftræneren indfandt sig på tribunen, men alene 40 sekunder. AGF har oplyst, at der ikke på noget tidspunkt har været et ønske om at skabe ubehagelige situationer.

- AGF har endelig oplyst, at cheftrænerens intention med at opsøge dommerteamet efter kampen var at sige tak for kampen og at cheftræneren stillede sig udenfor banen, da han fra fjerdedommeren fik at vide, at han ikke måtte befinde sig på banen som følge af udvisningen.

Disciplinærinstansen finder, at Michael Schjønberg har optrådt i strid med DBU’s adfærdskodeks ved at fortsætte sine protester og gestikuleringer rettet mod dommerteamet efter modtagelse af udvisningen.

Straffen lyder på 19 karantænepoint svarende til én spilledags karantæne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 11. runde

FT

AGF

1 - 3

THI

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer