2024-07-17 10:20:45

Samtaler overbeviste Hausner: En 'no brainer'

Sebastian Hausner er onsdag blevet præsenteret i AC Horsens. Forsvarsspilleren kalder skiftet for en 'no brainer'.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

ACH

1 - 3

FCF

Det tog lidt tid, men onsdag blev Horsens og Göteborg enige om Hausner-handlen. 

Som Bold for fem dage siden kunne erfare, betaler AC Horsens i omegnen af tre millioner kroner for at købe forsvarsspilleren fri af sin aftale med Allsvenskan-mandskabet. 

Den 24-årige nye Horsens-spiller er glad for at vende 'hjem', hvor især samtaler med Esben Hansen og Martin Retov overbeviste forsvarsspilleren om projektet.

- Det har været interessant at følge AC Horsens fra sidelinjen, og da jeg hørte om interessen, var det en no brainer. 

- Jeg har haft nogle gode samtaler med Esben Hansen og Martin Retov om det høje ambitionsniveau og viljen til at investere, og der er lagt en god, langsigtet plan, hvor der er tid til at udvikle tingene. 

- Men allerede nu har klubben en kompetent stab og en kompetitiv trup, der skal kæmpe om de sjove placeringer, og det er meget tiltalende for mig, at jeg nu kan komme hjem og bidrage med mine kvaliteter, siger Sebastian Hausner til klubbens hjemmeside.

Midtstopperen har fået en fireårig kontrakt.

Det er helt nye tider i AC Horsens, der er i gang med et transfervindue, hvor man sprænger rammerne for, hvad der tidligere har været muligt. Med en rig amerikansk ejergruppe i ryggen kan 1. divisionsklubben betale store transfersummer, men også aflønne de rigtige spillere med store penge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

ACH

1 - 3

FCF

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer