Der er fuld gang i svingdøren i AC Horsens, og nu siger klubben farvel til endnu en spiller.
Tidligere mandag ophævede de gule med Jakob Ankersen, og nu er det Moses Opondo, der siger farvel.
- Ligesom med Jakob Ankersen er Moses Opondo blevet klemt lidt i vores udvikling og omlægning af strategien, og det giver mening for begge parter, at han nu får mulighed for at afsøge sine muligheder, inden vinduet lukker, siger sportsdirektør Esben Hansen til klubbens hjemmeside.
- Vi er bevidste om, at vi siger farvel til en stærk spiller, men vi er også fuldstændig overbevist om, at vi har spillere i truppen, der kan udfylde hullet efter Moses. Vi ønsker ham kun det bedste og takker for indsatsen i den gule trøje.
26-årige Moses Opondo nåede 71 kampe med fem mål til følge i AC Horsens.
Han nåede at være i klubben i to år.


AC Horsens
NordicBet Liga











