2. division -AB vinker farvel til to spillere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-06-22 12:12:17
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AB vinker farvel til to spillere

AB skriver på sin hjemmeside, at Alessio Alicino og Rasmus Kawiecki ikke længere skal være en del af klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben AB har gang i svingdøren inden den kommende sæson, og nu forlader to spillere mere skuden. 

Klubben skriver nemlig på sin hjemmeside, at Alessio Alicino og Rasmus Kawiecki forlader klubben. 

21-årige Alicino har været i klubben, siden han var 14 år, og midtbanespilleren blev noteret for 66 førsteholdskampe for AB. 

23-årige Kawiecki kom til klubben i 2021, og han har været en vigtig del af forsvaret, skriver klubben. Han nåede at spille 64 kampe for klubben. 

De to spillere sætter ord på afskeden på klubbens hjemmeside.

- Jeg vil gerne sige tusind tak til alle spillere, trænere og ikke mindst fansene, som altid har været fantastiske. Det har været en kæmpe fornøjelse at repræsentere AB og spille for en klub med så meget historie. Jeg ønsker jer alle det bedste fremover. Jeg håber, vi ses igen på et tidspunkt, siger Alessio Alicino.

- Der skal lyde et kæmpe tak til alle AB supportere, som har været der i både med- og modgang. Det har været en sand fornøjelse at opleve jeres engagement for AB, og det er noget jeg aldrig vil glemme. Bliv ved med at støtte holdet på den måde som i gør, for det gør en stor forskel. Jeg håber, at vi ses igen på et tidspunkt, siger Rasmus Kawiecki.

AB blev nummer fem i 2. division.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer