28-årige Josip Posevec er blevet degraderet i AaB. I efteråret fik han alle 18 NordicBet Liga-kampe for aalborgenserne, men i foråret har han udelukkende siddet på bænken.
Til Nordjyske fortæller den kroatiske målmand, at han ikke er glad for den nuværende situation.
- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg er skuffet. Men vi er 25 spillere, og det er trænerens job at stille det hold, som han synes, passer bedst med den måde, han gerne vil spille fodbold på.
- Kampene er som mad for mig, så jeg er ikke glad i øjeblikket, for jeg savner virkelig at spille, men som sagt kan jeg kun gøre mit bedste, så jeg er klar, hvis træneren ændrer mening, siger Josip Posavec til Nordjyske.
Artiklen fortsætter efter billedet

I sine 18 kampe i efteråret måtte Josip Posavec hente bolden ud fra nettet 14 gange.
AaB har kurs direkte mod Superligaen og ligger nummer ét i NordicBet Ligaen.
Nordjyderne tager hul på slutspillet fredag, hvor rækkens nummer to, Sønderjyske, kommer på besøg.

AaB
NordicBet Liga












