2024-09-13 21:30:20

Ung AaB-helt: Jeg har ikke ord

18-årige Mads Bomholt blev fredag aften matchvinder i overtiden, da AaB slog Lyngby med 2-1. Efter sejren fortæller Bomholt til Viaplay, at han er tom for ord.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

AaB

2 - 1

LYN

45'
1 – 0
Mathias Jørgensen
Mål
71'
1 – 1
Leon Klassen
Mål
90'
2 – 1
Mads Bomholt
Mål

Før fredagens kamp havde Mads Bomholt kun spillet 63 minutters Superliga-fodbold. 

Det var dog ikke til at se, da han dybt inde i overtiden iskoldt sparkede AaB på 2-1 og sikrede nordjyderne tre point efter en svær anden halvleg mod Lyngby. 

Efter kampen snakkede den 18-årige midtbanespiller med Viaplay, og han var selvsagt lykkelig. 

- Det er pissefedt. Da jeg ser, den går igennem de to mand, der ligger ned, og går i nettet, er det bare en pissefed følelse. Jeg har sgu ikke ord for det her. 

- Vi kæmpede hård til sidst, og Lyngby gjorde det svært for os, så cadeau til dem. At vi står med trepoint nu er bare pissefedt, siger Bomholt til Viaplay.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ung AaB-helt: Jeg har ikke ord
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den unge mand er et produkt af AaB's akademi, og derfor betød det ekstra meget at blive matchvinder hjemme på Aalborg Portland Park.

- Det er noget, man har drømt om, siden man var lille. At komme ind foran fansene og score kan ikke beskrives. Det betyder utroligt meget for mig. At det også giver tre point er bare et ekstra krydderi. 

- Det betyder alt at kunne give dette til fansene. De står her hver eneste weekend. Det giver noget selvtillid, at vi går ind og vinder en virkelig vigtig kamp. Vi skal kigge frem og køre videre på den her stime, siger Mads Bomholt fra Hadsund.

Det var den 18-årige midtbanespillers første scoring for AaB i Superligaen. 

Nordjyderne står nu noteret for ni point efter de første otte runder. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

AaB

2 - 1

LYN

45'
1 – 0
Mathias Jørgensen
Mål
71'
1 – 1
Leon Klassen
Mål
90'
2 – 1
Mads Bomholt
Mål
Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer