2024-10-30 19:53:25

Glad Mathias Jørgensen: Kendte til banens knolde

AaB's anfører Mathias Jørgensen var godt tilfreds med sin tilbagevenden til Blue Water Arena i Esbjerg, der bød på to mål og en 2-0-sejr i Oddset Pokalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Esbjerg
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

EFB

0 - 2

AaB

24'
0 – 1
Mathias Jørgensen
Mål
73'
0 – 2
Mathias Jørgensen
Mål

Hvis der var én AaB-spiller, Esbjerg kunne forberede sig ekstra meget på til onsdagens pokalkamp var det Mathias Jørgensen.

AaB-kaptajnen skiftede tilbage i februar fra netop den vestjyske klub, men kendskabet til trods gjorde han ondt på sin gamle klub.

2-0 vandt AaB nemlig med, og begge mål blev sat ind af netop Mathias Jørgensen, som på den halvsløje bane på Blue Water Arena blev matchvinder.

- Jeg kendte de rigtige knolde til at kunne få den op i nettaget, lød det med et grin fra AaB-anføreren, inden han fortsatte.

- Det var skønt at være tilbage. Jeg har prøvet at lægge det lidt fra mig og bare tage herned for at nyde det og så se nogle af de gamle drenge.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Glad Mathias Jørgensen: Kendte til banens knolde
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Og dem må jeg også give respekt, for jeg synes virkelig, at de spillede en god kamp i dag. Men det er fedt at stå her som sejrsherre, og så var fedt at se dem alle igen, siger kantspilleren til Bold.

Opgøret mellem Esbjerg og AaB har ladet vente på sig, lige siden den 26. september, hvor der blev trukket lod.

I den hele den tid har der ikke været stille i kommunikationen mellem Mathias Jørgensen og vennerne fra Esbjerg, fortæller han.

- Nu kender jeg så mange af drengene, så det er en kamp, lige fra de blev trukket op af bowlen, man har set frem til.

- Det var fedt, nu vi også vandt, for det kunne også have været den anden vej, og så havde det måske ikke været så sjovt, lyder det fra AaB-profilen.

24-årige Mathias Jørgensen spillede i alt to år i Esbjerg, hvor det blev til 51 kampe med 19 mål og 23 oplæg til følge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

EFB

0 - 2

AaB

24'
0 – 1
Mathias Jørgensen
Mål
73'
0 – 2
Mathias Jørgensen
Mål
Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer