2024-11-12 15:53:38

AaB øjner Helenius-comeback - skadet back har fået fri

AaB-træner Menno van Dam regner med at have Nicklas Helenius tilbage i træning i denne uge, mens Noel Atli Arnorsson har fået fri frem til vinteropstarten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

AaB

0 - 0

VFF

En lægskade har holdt Nicklas Helenius ude i AaB's seneste fem kampe, men nu begynder det at lysne for den 33-årige angriber.

Det fortæller nordjydernes cheftræner, Menno van Dam, til Bold efter søndagens opgør mod Lyngby.

- Vi håber, at han er tilbage i denne uge. 

Inden skaden var Helenius inde i en positiv periode med et mål og to assists i fire kampe. 

Nu venter knap to uger med landskampspause, hvor angriberen har mulighed for at komme godt tilbage i træning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB øjner Helenius-comeback - skadet back har fået fri
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Skadet back har fået fri
Mens skadesproblemerne så småt er begyndt at fordufte for Helenius, er situationen en anden for den unge forsvarspiller Noel Atli Arnorsson. 

Den 18-årige back viste fornemme takter i starten af sæsonen, men siden starten af september har han døjet med en skade, og selv om det kort lignede, at han var klar igen, må AaB undvære ham til efter nytår. 

Faktisk har klubben givet islændingen fri. 

- Vi har givet Noel fri frem til vinteropstarten. Han var lige kort tilbage, men fik så en ny skade, mens han også har haft en stresset periode i skolen. 

- Nu har han tid til at komme 100 procent ovenpå, så han er klar til foråret, siger Menno van Dam. 

Noel Atli Arnosson har kontrakt med AaB til 2027. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

AaB

0 - 0

VFF

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer