2024-07-08 18:39:41

AaB henter australsk landsholdsangriber

AaB har præsenteret den australske landsholdsangriber John Iredale som ny forstærkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

1 - 4

VFF

AaB har hentet en spændende angriber på en fri transfer.

24-årige John Iredale er således blevet præsenteret i klubben. Det bliver ikke oplyst, hvor lang en aftale angriberen fra Australien får.

Senest har Iredale tørnet ud for Wehen Wiesbaden, men nu rykker han nordpå efter kontraktudløb i den tyske klub.

Det er noget, som AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier siger følgende om:

- John Iredale er en kropsstærk angriber, der er aggressiv i sit presspil og en god afslutter i boksen med både hovedet og begge ben.

- Dertil er han ydmyg og har en karakter, der passer til klubben og gruppen og den måde, vi gerne vil spille på, og de signaler vi gerne vil sende fra banen og ud på tribunerne, siger Ole Jan Kappmeier til klubbens hjemmeside.

John Iredale fik i foråret debut for Australiens landshold, som angriberen har scoret et enkelt mål for i to kampe.

Angriberen scorede 15 mål og lavede fem oplæg i 72 kampe for Wehen Wiesbaden, der spiller i den tredjebedste tyske række.

I den seneste sæson var klubben at finde i den næstbedste tyske række.

Tidligere har Iredale været i Heerenveen og Wolfsburg, som han dog ikke har spillet førsteholdsfodbold for.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

1 - 4

VFF

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer